Det fløjlsbløde tweedgarn Birmingham er spundet i Italien på 69%sydamerikansk uld, 16% blød alpaka og 15% viskose. Tweednisterne er farveafstemt med garnets betagende og dybe nuancer, hvilket giver en flot farveeffekt. Det uldne Birmingham er varmt, isolerende, temperaturregulerende og slidstærkt. Garnet er relativt tyndt og anbefales til pind 3-3½ mm.
Birminghams udtryk og nister gør det utrolig smukt og ideelt til fx fair isle-mønstre. Det luftige og stadig varme garn har lang løbelængde, og der er således ikke behov for mange nøgler til en sweater.